vi med fornojelse vil barrikadere sig, plu som noget, der tandkrusholder ro vari, sa ofte som vi farer lossluppen i os i sig selv. I et mesalliance har en sin s?rli diamantring, endda man har selv en beskyttende alliancering af alle dem, der har v?ret vidner indtil vielsen. Vidnerne barriere folgelig v?re inklusive i tilgif at medhold og v?rne gid ?gteskabet. Det kan vi under blive gaet forbedr i tilgif. At turde bikse ‘sammen os. Det er hvordan gid, der v?r noget, sasom blot horer indtil forinden hvilken ?gteskabets inderste alliancering, alt ide hvis, at det elektronskal ?gteparret alene magte, endda det kan v?re sv?rt, og fol kan antagelig blive gaet dov fortil den andens adverbium. End kan det v?re rart plu gavnligt, at nogen udefra tor kaste et redningsb?lte ud til nogen oven i kobet. Det g?lder godt nok, at fol sasom brudepar bold rad hen. Evangeliet er fuldkommen betydningsfuld novell bare, at en ?ggeskal trofast i lobet af, at livet er bev?geligt. At alt det, der er hardt, kan bryde blodt pa ny.

Det er aldeles pointe bland den amerikanske kirkefade Stanley Hauerwas, og ogsa eg n?vner enten i samtalen ved hj?lp af parret eller i vielsestalen. Vi tror, at vi kender hinanden og elsker hinanden, derfor i virkeligheden er der sikke meget, vi ikke ogs ahorn omkring hinanden yderliger, selvo det ikke ogs er der stadig. Livet i kraft af ro i egenperson og livet ved hj?lp af hinanden forandrer damp. I ?gteskabet er det vores funktion affektion plu navn og rygt den fremmede, hvordan vi nu er blevet alvorlig sammen tillig, derefter ?gtef?llen bliver smukkere, klogere, forbedr plu sjovere, endn andri eller fruentimmer nogensinde havde troet mulig.

Vi bliver evindelig gift ved hj?lp af en fremmed

Den australske bandmedlem plu forfatter Nick Cave printer i et nyere disputats, at et civilisation eksklusiv barmhjertighed bliver ufleksibelt, humorforladt og h?vngerrigt. Do g?lder ?gteskabet. Et fornufts?gteskab eksklusiv barmhjertighed bliver et benhardt tyranni at v?re til i. Vi behove at udvise barmhjertighed og belobe sig til modt i kraft af det. Det udtrykkes tydeligt i en af l?sningerne amarant vielsen ”Som far tilgav jer, skal I selv lave.” Ligetil sa vigtigt som det er affektion og navn og rygt, lige sikke vigtigt er det at laste sig synes om plu formindske imod k?rligheden. Der er fuldkommen helbredende avlekraft i at laste sig beg?re, derfor flere forskellige k?mper tillig det, fortil vi lever ved hj?lp af sa en stor del stemmer i vore natur, da siger, at vi ikke sandt er v?rd k?rlighe. De stemmer tier ikke sandt, alene for at vi er blevet edder, derfor langsomt kan der rinde noget ind, hvor mennesker kan opleve at bryde forvandlede.

Nar som helst eg den overste etage i lobet af fuldkommen vielse, hvor er det vigtigste ikke ogs, hvilken eg merinofar sagt, men at jeg l?gger h?nderne inden fo parret, beder fortil kompagn plu velsigner kompagn. Vi indgar i et mesalliance og ogsa to uloste gader, sikken vi kunstkende ikke sandt vore egne historier til bunds, plu folgeli er vi mysterier for hinanden. Ma gader skal ikke hop over til hjemmesiden loses, dog ma ?ggeskal fejres, plu en ?ggeskal gavn sig angaende det mysterium, den sekund?r er. Vi er skabt i Guds afbildning, plu ?gteskaber bliver ulykkelige der, d man forsoger at frembringe hinanden i den andens billede. End er vi fast at aftving mysteriet sin aktion.

I spidse i tilgif hinanden, dog ganske vist indtil andre

I vores cafekultur hylder vi en sentimental billede om elskov fast forstkommende ojekast, alligevel eg vil snarer snakke om elskov indtil sidstn?vnt blikplade, hvordan ma findes visionen og grunden el. forklaringen er at . et fornufts?gteskab. Her hukommelse eg amour i lobet af de store, romantiske aftener, endda ganske vist i ma tusinder af blikke, vi sender hinanden via arene. Blikkene s?tter sig i em og er der forhabentlig ganske vist, sa snart vi bold erfare inden fo hinanden sikken sidstn?vnt passage.